Spørgsmål, svar og fakta om metakognitiv terapi (FAQ)

Metakognitiv Terapi – ofte stillede spørgsmål

Metakognitiv terapi (MCT) er en moderne og evidensbaseret psykoterapeutisk metode, der fokuserer på, hvordan vi forholder os til vores tanker frem for selve indholdet af dem. Terapiformen er særligt effektiv i behandlingen af psykiske lidelser som angst, stress og depression. Ved at ændre måden, vi håndterer vores tanker på – snarere end selve tankerne – opnår mange en markant forbedring i deres trivsel og livskvalitet.

Hvad betyder “metakognitiv”?

Ordet “metakognitiv” består af to dele: “meta”, som betyder “om” eller “ovenpå”, og “kognitiv”, som refererer til tankeprocesser. Metakognition handler altså om vores tanker om vores egne tanker. Det inkluderer de overbevisninger, vi har om vores tænkning – f.eks. at bekymringer hjælper os til at være forberedte – samt de strategier, vi bruger til at håndtere mentale udfordringer.

Hvad hjælper metakognitiv terapi mod?

Metakognitiv terapi er udviklet til at behandle en række psykiske lidelser og mentale ubalancer. Terapiformen har især vist sig effektiv i forhold til:
Angstlidelser som generaliseret angst, social angst, OCD og PTSD
Stress og symptomer på udbrændthed eller overbelastning
Depression og tilbagevendende tristhed eller håbløshed
Lavt selvværd, overtænkning og mental udmattelse

Ved at ændre de tankeprocesser og overbevisninger, der fastholder de negative mønstre, opnår du vedvarende bedring og øget mental frihed.

Lær at tænke mindre – og i stedet leve mere i det ydre

I metakognitiv terapi lærer du, hvordan du kan kontrollerede din tænkning, så det bliver muligt at komme ud af hovedet og tilbage ind i virkeligheden, ind i livet her og nu.

Grib igen fat om dit liv, så du kan slippe din angst og depression

Det handler om, at komme ud af hovedet, få strategier til at stoppe undvigelsen, så du igen bliver fri til at leve.

Hvordan foregår metakognitiv terapi i Aarhus eller online?

Forløbet i metakognitiv terapi består typisk af samtaler, vejledning og praktiske øvelser. Terapeuten hjælper dig med at få indsigt i, hvordan du bruger din opmærksomhed, og hvilke tankeprocesser der opretholder dine symptomer. Fokus er på at træne evnen til at lade tanker passere – uden at engagere sig i dem følelsesmæssigt – og på at udvikle en sundere mental strategi.

Hvad laver en metakognitiv terapeut?

En metakognitiv terapeut guider dig til at opdage de tankevaner og overbevisninger, der skaber og vedligeholder mentale udfordringer. Terapeuten stiller spørgsmål, der hjælper dig med at undersøge dine tankemønstre – og underviser i teknikker til opmærksomhedstræning og “afkoblet opmærksomhed”. Målet er, at du bliver i stand til selv at tage styring over dine mentale processer.

Grundbegreber i metakognitiv terapi

Hvad er CAS – Cognitive Attentional Syndrome?

CAS – Cognitive Attentional Syndrome – betegner en tilstand, hvor man gentager bestemte tanke- og opmærksomhedsmønstre, som fastholder psykiske symptomer. Det kan f.eks. være bekymringer, grublerier, konstant selvovervågning eller overanalysering. CAS er det mentale “hamsterhjul”, man arbejder med at bryde i terapien.

Hvad er forskellen på bekymringer og grublerier?

Bekymringer: Handler om fremtiden. Man forestiller sig, hvad der kan gå galt, og forsøger at løse problemer på forhånd.

Grublerier: Handler om fortiden. Man tænker gentagne gange over, hvad man burde have sagt eller gjort anderledes.

Begge tankeformer er helt naturlige – men når de overtager hverdagen og giver uro, angst, stress eller nedtrykthed, er det et tegn på at der er brug for en ny strategi.

Hvad er positive metakognitioner?

Positive metakognitioner er overbevisninger, vi har om, at det hjælper os at tænke meget. Det kan f.eks. være tanken: “Hvis jeg bekymrer mig, er jeg bedre forberedt”. Selvom det føles rigtigt, er det ofte med til at fastholde problemer, fordi bekymringer og grublerier sjældent fører til løsninger – men derimod til udmattelse og dårligt humør.

Hvad betyder “afkoblet opmærksomhed”?

Afkoblet opmærksomhed betyder, at du kan lægge mærke til dine tanker uden automatisk at reagere på dem. I stedet for at gå ind i en tanke og analysere den, kan du betragte den på afstand. Dette giver en følelse af kontrol og ro, fordi tanken ikke længere styrer dit humør eller dine handlinger.

Hvad er opmærksomhedstræning?

Opmærksomhedstræning er en central metode i metakognitiv terapi. Den består af øvelser, der styrker din evne til at flytte fokus – væk fra bekymringer og grublerier og hen mod det, du selv vælger. Det gør dig mentalt mere fleksibel og styrker din evne til at træffe bevidste valg omkring dine tankeprocesser.

Metakognitiv terapi vs. andre terapiformer

Forskel på metakognitiv og kognitiv adfærdsterapi (KAT)

Den største forskel mellem metakognitiv terapi og kognitiv adfærdsterapi er, at KAT forsøger at ændre indholdet af dine tanker – f.eks. ved at omformulere negative tanker til positive. I metakognitiv terapi forsøger man i stedet at ændre relationen til tankerne, så du ikke behøver engagere dig i dem. Du lærer at lade negative tanker passere uden at bruge energi på at diskutere eller analysere dem.

Metakognitiv terapi vs. psykodynamisk terapi

Psykodynamisk terapi fokuserer typisk på at analysere barndommen og relationer fra fortiden for at forstå nutidige problemer. Metakognitiv terapi arbejder i modsætning til dette med at mindske fokus på fortiden og i stedet ændre på, hvordan du håndterer dine tanker og opmærksomhed i nuet. Det gør terapien handlingsorienteret og resultatskabende på kortere tid.

Typiske misforståelser om metakognitiv terapi

Skal man slet ikke bekymre sig?

Jo, bekymringer er en naturlig del af det at være menneske – og kan til tider være hjælpsomme. Men når de bliver overdrevne og konstante, mister de deres funktion og begynder at gøre skade. I metakognitiv terapi lærer du at skelne mellem nødvendige og unødvendige bekymringer, så du kan bruge din mentale energi mere hensigtsmæssigt.

Skal man tænke mindre?

Formålet er ikke nødvendigvis at tænke mindre, men at tænke mere bevidst og konstruktivt. Mange oplever faktisk at få mere mentalt overskud og flere kreative tanker, når de slipper de selvundergravende tankeformer. Du lærer at vælge, hvilke tanker der er værd at bruge tid og opmærksomhed på – og hvilke du med fordel kan lade passere.

Aldrig mere angst igen – kan det lade sig gøre?

Angst er en naturlig del af livet. Hjernens måde at advare og passe på dig, sker gennem din angstrespons. Derfor vil angst være en del af livet altid. Men den uhensigtsmæssige angst, den som ikke passer til situationen, den hvor der ikke er fare på fære, men hvor din tænkning skaber panik. Den er det muligt, at blive fri af. Det er det du lærer i metakognitiv terapi.

Skal man ignorere eller glemme sin fortid?

Nej, men du lærer at skelne mellem refleksion og grubleri. Det er vigtigt at lære af fortiden, men når tankerne gentager sig uden at føre til ny indsigt – og kun fører til tristhed eller skyld – er det et tegn på, at det er tid til at give slip. Metakognitiv terapi hjælper dig med at finde balancen og du lærer at give slip.