• Benjamin Kobborg / Tlf: 29 72 29 59 / Mail: info@metahus.dk

OCD BEHANDLING

OCD behandling i Århus

Hvad er OCD?

En kvinde fortæller: “Mit hoved er fyldt med tanker – døgnet rundt. Kun når jeg grundigt vasker hænder – igen og igen, letter tankerne lidt, men kun i kort tid. Tankerne er hurtigt tilbage og så må jeg vaske hænder igen.”

Hendes tanker handler om at komme til at gøre skade på sit barn. Nogle gange ser hun konkrete billeder for sig, hvor hun gør skade på barnet. Andre gange, kredser tankerne om hvordan hun for alt i verden må undgå, at det sker. Fx sørger hun for at gemme knive og andre skarpe genstande af vejen.

Hendes største frygt er, at disse grimme tanker en dag bliver til virkelighed, får hende til at gøre noget mod sin vilje. Kun ved at vaske hænder – ved at “vaske” de uhyggelige tanker væk, får hun en smule ro. Men roen varer sjældent ret længe, faktisk kortere og kortere – og så vasker hun igen.

Kvinden lider af OCD, Obsessive-Compulsive Disorder. Op mod 100.000 danskere menes at have lidelsen.

 

Hvornår har man OCD?

Alle mennesker oplever på et tidspunkt i deres liv en form for tvangstanker og tvangshandlinger. Vi tjekker flere gange om kaffemaskinen er slukket, døren er låst fx.

Det er både normalt og ufarligt at have det sådan en gang imellem. Men når man bliver fastlåst i et mønster, hvor tanker og handlinger er ude af kontrol, har man udviklet OCD, som kendetegnes ved tvangstanker, tvangshandlinger og forsøg på at undvige ubehaget.

 


Om behandlingen:

“Jeg har været igennem meget forskelligt, her fik jeg endeligt hjælp til effektivt at arbejde med min odc

(Rasmus, ocdforløb 2023)

Klik her og læs flere udtalelser fra tidligere klienter.


Typiske eksempler på OCD

Tjekkeadfærd

For nogle er det behovet for at tjekke, at ovnen er slukket, eller at der er gjort ordentligt rent. For andre er det tankerne, som overvåges, for at sikre, at ubehagelige tanker og billeder har forladt bevidstheden og ikke kommer tilbage. Andre igen tjekker deres følelser, for at være helt sikre på, at de er ”normale” (og ikke er sindsyg, pædofil e.l.).

Undgåelse

Undgåelsesadfærd forekommer næsten altid. Det er forskelligt hvad man søger at undgå.

Undgåelse kan f.eks. komme ud af tanker om selvskade/om at skade andre. Disse tanker får måske én til at undgå bestemte situationer, mennesker eller genstande.

Neutralisering af tanker og Magiske tanker

Når man har OCD og får tanker der vækker ubehag, så har man en trang til at neutralisere ubehaget fx. ved at gøre en bestemt handling. Måske banker man i bordet, knækker fingre, vasker hænder eller skifter tøj.

Man kan også have mentale ritualer – fx at sige en bestemt sætning, tælle til ti, eller andre tanke-vaner, som skal neutralisere ubehaget og OCD-tanken.

Grunden til man ønsker at neutralisere OCD-tanken er, at man eller fornemmer, at den ellers bliver virkelig – altså, at den har en form for magisk kraft. Hvis jeg fx tænker på en bilulykke så vil det ske – derfor, når jeg får denne tanke, så må den neutraliseres, så det ikke sker.

Orden – ting på rette plads

Nogle OCD-belastede oplever stort ubehag, hvis ting omkring dem ikke står snorlige eller i særlige formationer. Derfor retter de på tingene til det føles rigitgt. Dette er tidskrævende og roen, som kommer når noget er rigtigt, er kort, for snart vender tankerne sig mod noget andet, som er i “uorden”.

Informationssøgning

En konsekvens af OCD kan ofte være omfattende informationssøgning og argumentation med sig selv.

Man går i ned i alle detaljer om fx bakterier, for at overbevise sig selv om, at frygten man går med, ikke har hold i virkeligheden. Problemet ved denne tilgang er, at man netop kommer til at stimulere sin angst yderligere.

 

Formålet med tvangstanker og -handlinger

Formålet er at sørge for, at den frygt man har, ikke bliver til virkelighed. Lettelsen ved de tvagsprægede tanker og handlinger, som skal afbøde frygten er desværre blot kortvarig. Det, at man reagerede fx på frygten for bakterier ved at vaske sine hænder meget og længe, har tendens til at forstærke den oprindelige tanke om at være inficeret. Så i dette eksempel vil håndvask-ritualet starte en negativ spiral, som forstærker OCD’en.

 

Hvilke symptomer får du?

OCD ses i mange forkellige varianter og symptomerne er derfor også forskellige. Fælles er dog ønsket om at opnå kontrol.

Nogle symptomer som ses ofte:

  • Tjekke efter mange gange, om døren er låst, ovnen er slukket, strygejernet er koldt etc.
  • At bruge lang tid hver dag på bestemte ritualer
  • Tjekke, om kemiske væsker til fx rengøring er bag lås og slå
  • Holde øje med farer
  • Bekymring for, om alt er gjort korrekt
  • Meget stort behov for at vaske hænder, skifte tøj, gøre rent etc.
  • Bekymring for, om man vil blive straffet ved fejl.
  • At føle sig nødsaget til at tælle – fx. Cykler, biler, skilte, bestik
  • Udføre den samme handling igen og igen
  • Bekymring for at en ulykke vil ramme ens nærmeste
  • Fastlåste opfattelser: Fx kun at ville gå i blåt, kun at parkere i hver 4. bås ell. lign.
  • Samlermani – og overbevisning om straf/ulykkke, hvis noget smides væk.
  • At fx tandbørstning, bad eller andre rutiner skal gøres på en ganske bestemt måde, for at det føles rigtigt.
  • Oplevelse af, at omgivelserne irriteres eller ikke forstår ens ritualer
  • Fysisk angst, hvis man af den ene eller anden grund ikke kan udføre sine ritualer
  • Skam over både tanker og adfærd – man forsøger at skjule det for andre

 

Hvorfor får du OCD?

Mange kan genkende, at have haft en tanke som fx. “hvad nu, hvis jeg styrer bilen ud i grøften.” Men for de fleste blot en flygtig tanke, som ikke gives særlig opmærksomhed eller tillægges betydning. Derfor gør man heller ikke noget for at undgå tanken.

Nogle mennesker vil i stedet begynde at analysere, gruble over tanken og på den måde tillægges den betydning. ”Hvorfor mon jeg fik den tanke?” og “Hvad vil den sige mig?” “Bare der ikke sker noget farligt” – det fører ubehag med sig og derfor tænker man, at man af al magt må undgå sådanne tanker fremover. Og måske foretager man en særlig handling, for at undgå, at tanken bliver til virkelighed. Denne måde at gå i lag med tankerne på – denne håndtering –  skaber en ond cirkel af tvangstanker og tvangshandlinger, som til sidst fører til OCD.

Følgende tre såkaldte metakognitive overbevisninger gør, at man vedbliver med at håndtere sine tanker på denne måde:

  1. Tanke-handlings fusion: Man er overbevist om, at hvis man tænker en tanke, så vil man også komme til at handle på dn. Fx: ”Jeg gør skade på min mand, selv om jeg ikke vil det”.
  2. Tanke-begivenheds fusion: Man er overbevist om, at ens tanker, kan få ting til at ske. Fx hvis jeg tænker: “Jeg er pædofil”, så bliver man det, eller: “Mine forældre kører galt” eller “jeg har kræft”. Man er overbevist om, at hvis man tænker noget, vil det ske, eller er det allerede sket, mod ens vilje og værdier.
  3. Tanke-objekt fusion: Man tillægger ting en særlig betydning – som om tanker kan overføres til dem. En overbevisning om, at grimme eller onde tanker kan overføres til eksempelvis mit tøj, som derfor nu vil bringe ulykke.

 


Om behandlingen:

“Det vigtigste for mig har klar været at få indblik i, hvad jeg fokuserer på, og hvor lang tid jeg har brugt på at fokusere på det forkerte”

(Kristian, 2023)

Klik her og læs flere udtalelser.


 

Metakognitiv OCD-behandling

Metahus tilbyder metakognitiv behandling af OCD. En behandlingsform, som viser gode resultater. Den metakognitiv terapi, som er en videreudvikling af kognitiv terapi, har flere elementer, som mange kender derfra.

Fx er eksponering også en væsentlig del her, men der er i højere fokus på, at få greb om, at tanker blot er tanker, uanset indhold, som ikke kan få noget farligt eller ubehageligt til at ske.

Vi udfordrer også nødvendigheden af tvangshandlingerne. I starten ved at forsøge at udskyde tiden fra tvangstanke til selve handlingen.

OCD-behandling med metakognitiv terapi handler om at arbejde med tankemønstre og opmærksomhed.

Det er afgørende, for at komme fri at sin OCD, at man lærer at reagere mindre på sine tanker, at bryde de lange tankerækker og flytte opmærksomheden ud af hovedet.

Samtidig er det en del af behandlingen, at man øver sig imellem sessionerne. Man indlærer forskellige  nye strategier, som både i og udenfor sessionerne indøves og afprøves.

Behandlingen foregår altid i tæt samarbejde mellem dig som klient og mig som behandler.

Du vil blive udfordret gradvist, men aldrig ud over hvad du kan klare.

OCD fungerer på samme måde for alle uanset hvilke symptomer man har. Derfor er det afgørende, at arbejde med tankehåndtering i behandlingen, da denne er langt vigtigere end indholdet af tankerne.

 

OCD kan behandles

Ligesom andre angstlidelser, så kan OCD behandles.

Med metakognitiv terapi har du de bedste forudsætninger for bedring.

Behadlingens længde kan variere alt efter sværhedsgraden, men den første bedring ses ofte hurtigt, så man behøver ikke vente 10-12 sessioner med at evaluere på, om det metakogntive tilgang er den rette, det kan gøres allerede efter få sessioner.

 

Læs mere om Metakognitiv terapi her

Følg Metahus på Facebook og få løbende inputs om Metakognitiv terapi