Empati bliver ofte fremhævet som en af de vigtigste menneskelige egenskaber. Men selvom de fleste gerne vil være empatiske, kan empati være svær at forstå, svær at vise – og nogle gange svær at modtage. I dette blogindlæg ser vi nærmere på, hvad empati egentlig er, forskellen på empati og sympati, tegn på manglende empati og hvorfor empatiproblemer ikke nødvendigvis handler om manglende vilje.
Empati kan deles op i flere lag:
at registrere andres følelser
at forstå dem mentalt
at reagere hensigtsmæssigt på dem
Det er altså ikke kun en følelse, men også en evne og en færdighed, som kan komme til udtryk på forskellige måder.
Benjamin Kobborg | Psykoterapeut og specialiseret, certificeret metakognitiv terapeut. 
Forfatter
Læs mere her
Senest faglige opdatering: Marts, 2026
Mange bruger begreberne sympati og empati som synonymer, men der er en vigtig forskel.
Sympati handler om medfølelse. Du føler for den anden og kan fx sige: “Det lyder virkelig synd for dig.”
Empati handler om forståelse. Du forsøger at forstå hvordan det er at være den anden, uden nødvendigvis at tage følelsen på dig selv.
Forskellen på sympati og empati er vigtig, fordi sympati let kan komme til at skabe afstand – hvor empati ofte skaber kontakt. Man kan være sympatisk uden reelt at forstå den anden, og man kan være empatisk uden at blive overvældet af følelser.
Empati er ikke kun et spørgsmål om at have empati, men også hvordan den bruges. Nogle gange kan empati blive overinvolverende, grænseløs eller misforstået.
Eksempler kan være:
at man overtager den andens følelser og selv bliver overvældet
at man giver råd i stedet for at lytte
at man forsøger at fikse noget, der blot har brug for at blive forstået
Empati virker bedst, når den er balanceret – hvor man kan være nærværende uden at miste sig selv.
Mangel på empati kan vise sig på mange måder og behøver ikke være bevidst eller ondskabsfuld. Nogle typiske tegn kan være:
vanskeligheder ved at sætte sig i andres sted
tendens til at bagatellisere andres følelser
fokus på egne behov i relationer
svært ved at aflæse sociale signaler
opleves som følelsesmæssigt distanceret
Det er vigtigt at understrege, at disse tegn ikke automatisk betyder, at en person ikke kan føle empati – men at empati kan komme anderledes til udtryk.
Der findes ikke en selvstændig diagnose for manglende empati, men empati kan være påvirket ved visse psykiske eller neuropsykologiske tilstande.
For eksempel kan personer med ADHD, autisme eller efter hjerneskade opleve udfordringer med empati – ofte fordi opmærksomhed, impulskontrol eller social afkodning fungerer anderledes. Det betyder ikke, at de ikke vil andre mennesker det godt, men at signalerne kan være sværere at opfange eller reagere på.
Empati er altså ikke et spørgsmål om moral, men ofte om neurologi, erfaringer og mentale strategier.
For nogle mennesker er udfordringen ikke mangel på empati, men for meget empati. Det kan føre til:
udmattelse
dårlig samvittighed
svært ved at sætte grænser
konstant ansvar for andres følelser
Her handler arbejdet ofte om at regulere, hvor meget opmærksomhed og mental energi man bruger på andre – uden at lukke af eller blive ligeglad.
Ja. Empati er ikke statisk. Den kan udvikles gennem:
øget opmærksomhed på egne reaktioner
bedre forståelse af tanker og følelser – både egne og andres
træning i at lytte uden at overtage
bevidsthed om grænser
I terapeutisk arbejde ser man ofte, at når mennesker får bedre styr på deres egne indre processer, bliver empati mere naturlig, mere balanceret og mindre belastende.
Empati er ikke bare noget, man har eller ikke har. Det er en måde at være i relation på – og en evne, der formes af erfaring, opmærksomhed og forståelse.
At vise empati handler ikke om at sige det rigtige eller føle mest muligt. Det handler om at møde andre mennesker med nysgerrighed, respekt og en vilje til at forstå – uden at miste sig selv i processen.
Når empati fungerer, skaber den forbindelse. Når den misforstås, kan den skabe afstand. At kende forskellen er ofte første skridt.
Du kan læse meget mere om angst og stress hos Metahus