Behandling af stress
Metakognitiv stressbehandling hjælper dig hurtigt og effektivt tilbage.
Metakognitiv stress behandling
Stress kommer ikke fra den ene dag til den anden. Det er en balastningstilstand, som udvikler sig over tid. Det er en tilstand, der ofte “kommer snigende”, netop fordi den bygger op over tid. Den stressramte er som regel præget af tiltagende anspændthed og uophørligt tankemylder.
Kroppen forsøger at hjælpe os, når vi er pressede. Uanset, om det er fordi vi har meget travlt, eller fordi vi har mange tanker, om alt det vi skal/bør nå. Kroppens hjælp er at frigive stresshormoner. Disse hormorner skal hjælpe os med at håndtere udfordringerne ved at sætte vores system i alarmberedskab. De gør os klar til kamp, så at sige. Denne proces er helt normal – en del af vores krops måde at sikre vores overlevelse på.
Problemet opstår, hvis denne alarmtilstand ikke begrænses til relativt korte perioder. Er der ikke lange nok pauser imellem, så ophobes der stresshormoner i kroppen, i store mængder, og vi begynder at opleve vedvarende fysiske- og psykiske stresssymptomer.
Om stress behandlingen – de fik hjælp:
“Jeg fik god, hurtig og varig hjælp, efter flere stresssygemeldinger inden for de sidste 2 år, nu magter jeg igen livet, familien og mit job”
(Jette, stressforløb 2022)
Klik her og læs flere udtalelser om metakognitiv stressbehandling
Symptomer på stress
- Uro
- Hertebanken
- Tankemylder
- “Løs” mave
- Problemer med koncentration og hukommelse
- Ængstelighed
- Irritation/kort lunte
- Hoved- og mavepine
- Generel anspændthed
- Lettere til gråd
- Svimmelhed
- Øget tinnitus
- Hårtab
Metakognitiv terapi er en effektiv tilgang til varig behandling af symptomer forårsaget af stress.
Fra Uro og hjertebanken over hukommelses- og koncentrationsbesvær til løs mave og hårtab forårsaget af stress. Stress udløses af vedvarende psykisk belastning. Belastningen kan være trigget af ydre omstændigheder på arbejde, skole, studie. Men over tid også af de symptomer man oplever. Man bliver slet og ret bange for, at hukommelse og overblik aldrig kommer tilbage, at hårtab ikke stopper, at uroen er konstant osv.
Hårtab stress behandling?
Måske et specielt eksempel at trække frem, men faktisk ved man, at selv et fænomen som hårtab, kan være stressbetinget. Stress er det man kalder en belastningsreaktion. Symptomerne er mange og forskellige, men Uro, rastløshed og nedsat trivsel er altid en del af billedet.
Når man konstant grubler over konkrete problemstillinger – eller over symptomer – fra hjertebanken til hårtab og alt der i mellem, så belaster man systemet, og stressen bygger op.
Metakognitiv stress behandling hjælper dig med, en gang for alle, at bryde ud af den konstante tænkning. Du lærer slet og ret at reducere tiden, du bruger på at tænke over stressfaktorer, at give slip på dine bekymringer. Dette mindsker stressniveauet markant og sætter dig dermed i stand til bedre at handle på de ydre faktorer, der måske i første omgang udløste din stressreaktion.
Ubehandlet stress vil med tiden, for mange, udløse angstanfald og/eller depression.
Hvordan behandler man stress?
Hos metahus behandler vi primært stress med metakognitiv terapi. Det gør vi, fordi omfattende forskning peger på, at det er den mest effektive og den hurtigste behandlingsform imod stress. Hos Metahus har vi mange års erfaring med stress-behandling. Et stress-forløb starter med en introduktion til stressens natur – herunder kroppens naturlige stressrespons-system. Derefter afdækkes ydre stress faktorer. I forlængelse heraf vender vi os mod den metakognitive metode. Den starter med identifikation af stressskabende og vedligeholdende bekymringstanker. Det er vigtigt at få forståelsen for, hvad der sker med din tænkning og hvordan den hænger sammen med den stress du oplever. Denne forståelse danner baggrund for det metakognitive arbejde, hvor du kommer til at aflære den tænknings- og opmærksomhedsstil, som skaber symptomer. I stedet arbejder vi konkret med opmærksomhed og tænkning, så det bliver muligt at få ro i hoved og krop.
Kontrol over tankemylderet
Stressbehandling har altid fokus på at reducere tankemylder, da dette er en afgørende del af stress og en meget væsentlig drivkraft. En meget vigtig del af behanlingen er at få kontrol over tankemylderet, eller mere korrekt: At opøve kontrol med sin opmærksomhed, så tankemylderet ikke vedblivende har magten over os. Når man lærer at skabe ro i hovedet, vil tankemylderet aftage og man får stille og roligt fornemmelsen af, at symptomerne aftager. Man får endvidere de kognitive funktioner, som ifm. stress ofte er svækkede, tilbage. Konkret er der tale om evnen til koncentration, fokus, struktur og til at huske. Det postuleres nogle gange, at stress skader hjernen for altid. Det er der faktisk ikke belæg for at sige. Tvært imod peger flere og flere studier i retningen af, at hjernen har en evne til at regenere, så man igen kan blive lige så funktoinsdygtig, som før man fik stress.
Metakognitiv terapi, en alternativ behandling af stress?
Metakognitiv terapi er baseret på solid forskning – som viser, at vi har brug for at gribe stress behandling anderledes an. Man kan sige der er brug for en alternativ behandling af stress. Ofte er der i stressbehandling fokus på beroligelse, dvs. på at trække sig væk fra og ud af hverdagen, indtil man igen har det godt. Det problematiske ved det er, at man så i bedste fald lærer at have ro uden den normale hverdag man skal fungere i, det er selvsagt en halv løsning. I værste fald, så får man, i sin søgen på ro, frigivet time efter time, hvor bekymringer og grublerier ofte får frit løb og symptomerne derfor gradvist øges. Sygemelding/ro kan i nogle tilfælde sagtens være den bedste vej at gå, men det er væsentligt på samme tid at arbejde med, at få reduceret sin tænkning, få kontrol over den. Ellers vil den ro man søger aldrig indfinde sig.
Ved at fokusere på, hvordan vi forholder os til vores tanker, frem for selve tankernes indhold, bliver metakognitiv stress behandling et effektiv og hurtigtvirkende alternativ, når du du har brug for at komme fri af stress. I stedet for at analysere og bearbejde stressende tanker, lærer man at reducere den tid, man bruger på at gruble og bekymre sig. Metakognitiv stressbehandling hjælper med at identificere og ændre de uhensigtsmæssige tankemønstre, der fastholder stress. Ved at skabe afstand til tankerne, mindskes mental overbelastning. Denne tilgang gør det muligt at bryde den stresscyklus, som opstår ved overdreven tænkning og bekymring, og derved opnå større mental ro. Derved opnår du igen at have overblik, handlekraft og balance i livet.
Ydre ændringer
Undervejs i behandlingen vil vi forsøge at klarlægge, hvilke ændringer der skal til i arbejds- eller privatliv, så du igen kan komme til at trives. Det er langt fra altid kun den stressede, som skal ændre tankermønstre og vaner. Ofte har arbejdsgivere og arbejdspladser et medansvar. Metahus kan udover selve stressbehandlingen også være behjælpelig med at facilitere dialogen med arbejdspladsen, så forudsætningerne for en god tilbagevenden opnås.
Oplever du generelt urimelige arbejdsforhold eller andet uhensigtsmæssigt i dit liv? Som del af stressforløbet undersøger vi om, og i så fald hvordan, der kan skabes nødvendige forandringer. Det er vigtigt, at den bedring du opnår, bliver en varig bedring og her spiller eksterne faktorer også en rolle.
Til dig som er sygemeldt: Når du begynder din behandling, vil vi endvidere løbende tale om arbejdsopstart, så du er godt vejledt, ift. særlige opmærksomhedspunkter.
Stressforløb varer gerne 6-8 sessioner, nogle har brug for lidt mindre andre lidt mere.
Om stress-behandlingen:
“Den metakognitive tilgang er helt anderledes, redskabsorienteret – og det virker”
(Stressforløb 2023)
Ofte stillede spørgsmål om stress
Hvor mange oplever problemer med stress?
Stress er et udbredt problem, og mange mennesker oplever det i deres dagligdag. Ifølge tal fra Stressforeningen i Danmark og WHO er stress en af de største sundhedsudfordringer. Omkring 10-12% af den danske befolkning oplever alvorlig stress, og op mod 35.000 danskere er dagligt sygemeldt på grund af stress. Det er en tilstand, der kan ramme alle aldersgrupper og påvirker både arbejdsliv og privatliv.
Hvad gør stress ved kroppen?
Stress påvirker kroppen både fysisk og psykisk. Når du er stresset, aktiveres kroppens “kamp eller flugt”-respons, hvilket udløser stresshormoner som kortisol og adrenalin. Disse hormoner har forskellige effekter:
- Øget hjerterytme og blodtryk: Hjertet pumper hurtigere for at sikre, at der kommer nok blod og ilt til vitale organer.
- Højere blodsukkerniveau: Kroppen frigiver mere glukose for at have energi til at håndtere stresssituationen.
- Svækket immunforsvar: Langvarig stress kan svække immunforsvaret og gøre kroppen mere modtagelig over for sygdomme.
- Fordøjelsesproblemer: Stress kan forårsage mavesmerter, oppustethed eller problemer med fordøjelsen.
- Mental træthed og søvnproblemer: Stress kan føre til søvnløshed og udmattelse, hvilket påvirker koncentration og humør.
Hvorfor opstår stress?
Stress kan opstå af mange forskellige årsager. De mest almindelige faktorer inkluderer:
- Arbejdspres: For meget arbejde, høje forventninger og tidspres kan føre til stress.
- Personlige krav: Udfordringer i privatlivet, såsom økonomiske problemer, familieforpligtelser eller sygdom, kan også skabe stress.
- Perfektionisme: En stærk indre kritik og en stræben efter at være perfekt kan bidrage til langvarig stress.
- Manglende kontrol: At føle, at man ikke har kontrol over en situation, kan skabe angst og stress.
- Sociale faktorer: Konflikter i relationer eller isolation kan også udløse stress.
Kronisk stress kan have alvorlige konsekvenser for både fysisk og mental sundhed, så det er vigtigt at genkende tegn på stress tidligt og tage hånd om dem.
Er stress farligt?
Ja, langvarig stress kan være farligt. Det kan føre til alvorlige helbredsproblemer som hjertesygdomme, depression, angst og udbrændthed.
Hvem rammes af stress?
Stress kan ramme alle, men visse grupper er mere sårbare. Her er nogle af de mest udsatte:
Arbejdende personer: Folk med højt arbejdspres, stramme deadlines, eller ubalance mellem arbejde og privatliv er i højere risiko. Specielt ledere og folk i omsorgsprofessioner (sundhedssektoren, undervisning) er ofte påvirket.
Studerende: Studerende oplever ofte stress på grund af akademisk pres, eksamener og usikkerhed om fremtiden.
Forældre: Forældre, især enlige forældre eller dem med små børn, kan opleve stress på grund af ansvar, tidspres og økonomiske udfordringer.
Personer med psykiske eller fysiske sygdomme: De, der allerede kæmper med helbredsproblemer, har ofte større risiko for stress.
Personer med ustabile livssituationer: Mennesker, der oplever usikkerhed i forhold til økonomi, bolig, eller relationer, kan være mere udsatte for stress.
Følg Metahus på Facebook og få løbende inputs om Metakognitiv terapi